Solenergi til erhverv
Hvis du vælger et solcelleanlæg, der passer til din husstands strømforbrug, vil det med de nye skatteregler stort set altid kunne betale sig at investere i et solcelleanlæg. Det fastslår medindehaver af Revision Limfjorden, Henrik Ifversen, der de seneste 25 år har beskæftiget sig med økonomien i vedvarende energianlæg.
Bolius' gratis magasin BEDRE HJEM har bedt Revision Limfjorden lave et eksempel, der gennemgår økonomien i et typisk solcelleanlæg – se udregningerne år for år i skemaet nederst i artiklen.
Et solcelleanlæg på 40 m2 koster 150.000 kr. og er stort nok til at levere strøm til en gennemsnitlig husstand. Vi regner i dette eksempel med, at du låner pengene i banken, og dermed skal betale renter og afdrag.
Optager du et banklån til 5 % p.a., der løber over 25 år, betaler du første år 7.500 kr. i renter (se linje F i tabellen nederst i artiklen).
Nye skatteregler giver dig mulighed for at trække 25 % af restbeløbet på dit lån fra i skat hvert år.
Når man tager højde for, at du skal betale skat af den el, du producerer, viser Revision Limfjordens beregninger, at du det første år sparer 15.799 kr. i skat (se linje G i tabellen nederst i artiklen). De penge du sparer i skat, kan du bruge til at afdrage på lånet til solcellerne.
DanSolar.com ©2011
|
